Ny udstiller: Er din kommende investering pengene værd?

boligone-web

De fleste besøgende i HUSET Middelfart har enten ændringer eller nyetablering af bolig i tankerne, og i den forbindelse er rådgiverne fra vores nye udstiller, ejendomsmægler-kæden BoligOne, klar med hjælp til at regne ud, hvilke investeringer i boligen, der kan svare sig, når man har et fremtidigt salg med i ligningen.

”Helt kort, kan vi fortælle, om det overhovedet kan betale sig at renovere, bygge til eller bygge om på sit hus, eller om man snarere skal overveje at sælge og flytte i et andet, der opfylder ønskerne,” fortæller Linda Lindholm, og røber, at netop weekendens Energi-tema er særdeles relevant i den forbindelse:

”Det er ofte tvivlsomt, om man kan få investeringen igen i nyt køkken, bad og så videre, men det forholder sig noget anderledes med energioptimering. Det kan generelt godt betale sig at få energiforbruget i huset sænket, hvis man drømmer om en god pris på sigt.”

Fast bemanding i weekenderne – plus det løse

BoligOne har på grund af den centrale placering i Danmark valgt at bruge HUSET Middelfart som base for virksomhedens aktiviteter i fremtiden, og fra den officielle indflytning søndag den 2. oktober og frem, vil BoligOnes stand være bemandet på alle søndage. Mindst.

”Vi har lavet en plan, hvor vi har en mand på på alle søndage fra 11-15, og hvis det ikke passer, så kører jeg gerne derop, hvis folk ringer eller skriver for en aftale med mig,” lover Linda Lindholm.

Hun fortæller yderligere, at de fremmødte kan forvente kompetent hjælp på snart sagt alle husrelaterede investeringsspørgsmål.

”Alle vores ansatte er nogle garvede gutter – M/K, som har masser af års erfaring inden for branchen. De er alle autoriserede ejendomsmæglere med fuld forsikring og medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening. Det er et krav for at være med i kæden, og det sikrer, at gæsterne trygt kan spørge os om alt, uanset om det drejer sig om køb, salg, belåning eller noget helt fjerde,” fortæller Linda Lindholm.

 

Se nyheder

molio logo
Book os direkte på Konference.dk
Plannerdays

HUSET MIDDELFART – COPYRIGHT 2016

Cookie politik