TJEKLISTE: Gør dit hus vinterklar – fra sokkel til skorsten

 

Inden længe banker Kong Vinter på døren, og er dit hus ikke forberedt på hans besøg, så risikerer du, at det bliver et dyrt visit. Derfor får du her en tjekliste over, hvad du bør kigge efter, når du vurderer, om din bolig er klar til en tid med masser af regn, sne, blæst og kulde. Når først vinteren er ankommet, er det nemlig langt mere besværligt at udføre den udvendige vedligeholdelse.

 

Af Louise Lyngsø Kjærulff

 

Facade og murværk

Selv mindre revner og sprækker i facaden gør, at fugt kan trænge ind i murværket og gøre skade, når det bliver koldt.

 

Sådan tjekker du, om din facade er vinterklar:

  • Tag et grundigt kig efter revner og sprækker.
  • Bank forsigtigt på facaden med en lille hammer. Hvis murstenene slår revner eller puds og maling skaller af, er det tid til en facadeopfriskning.
  • Lyt også efter hule lyde fra væggen, da dette kan være er ensbetydende med, at muren ikke er ordentligt isoleret.

 

 

Tag og tagrender

Et utæt tag eller en tilstoppet tagrende kan medføre store og omkostningsfulde skader. Du bør derfor altid gennemgå tagets og tagrendens tilstand, inden vinteren melder sin ankomst.

 

Sådan tjekker du, om dit tag og tagrende er vinterklar:

  • Hop en tur på taget – og tjek, at der ikke er defekte eller revnede tagsten.
  • Sørg samtidig for, at rygningsstenene sidder ordentligt fast
  • Rens tagrenderne for blade, mos og lign.
  • Undersøg taget indefra, og tjek at isoleringen er intakt og placeret, som den skal.

 

 

Døre og vinduer

Døre og vinduer skal være helt tætte, ellers risikerer du at få en unødig lav stuetemperatur og høj varmeregning.

 


Sådan tjekker du, om dine døre og vinduer er vinterklare:

  • Undersøg, at alle udvendige døre og vinduer kan lukkes helt
  • Kig efter om de indvendige bløde isoleringslister er intakte og på plads
  • Sæt et stykke papir fast i vinduet – og se, om du kan trække papiret ud, uden at åbne vinduet?
    Kan du det, bør vinduet tætnes eller udskiftes. Husk, at tjekke alle fire sider af vinduet.
  • Tjek karmen for råd og andre skader.

 

 

Skorsten

Skorstenes funktion og placering gør, at den ofte er udsat for skader, når vinteren sætter ind med masser af kulde og blæst – og skorstensskader kan i værste fald medfører store skader på resten af huset.

 

Sådan tjekker du, om din skorsten er vinterklar:

  • Kig efter revner samt løse og manglende fuger.
  • Sikr dig, at hele skorstenen og især toppen sidder ordentligt fast.
  • Sørg for, at skorstenen er renset og har fået et eftersyn af en autoriseret skorstensfejer i år.

 

 

Træværk

Mange vælger at vedligeholde træværket om foråret, men du kan sagtens pleje dit træværk i efteråret, så længe du vælger at gøre det en dag uden regn, og når morgenduggen er forsvundet.

 

Sådan tjekker du, om dit træværk er vinterklar:

  • Undersøg, om brædderne sidder fast, som de skal.
  • Er træet tørt eller slidt, kan du med fordel give det en omgang maling eller træbeskyttelse.

 

oktober 13, 2017

Få gratis energirådgivning søndag den 5. november

KIG FORBI TIL SØNDAG I HUSET MIDDELFART  5. november fra 10-17 Selv små energiforbedringer kan...

maj 29, 2017

Mindre investeringer kan sagtens give en stor effekt

Hvor mange lamper har du udendørs? Kan du svare prompte, så har du sikkert for...

maj 17, 2017

Mangler du også cirka 25 cm?

Er svaret ja, så bor du formentlig i en ældre bolig med garage. Tidligere var bilerne...

molio logo
Book os direkte på Konference.dk
Plannerdays

HUSET MIDDELFART – COPYRIGHT 2016

Cookie politik