Værd at overveje, inden du køber nyt trægulv

Af Louise Lyngsø Kjærulff

#1 Smalle brædder eller brede planker?

Et parketgulv bestående af smalle brædder giver et livligt, men også klassisk og tidløst udtryk. Mens store, brede planker skaber ro og indikerer eksklusivitet. Det generelle råd lyder: Brug smalle brædder i små rum såsom værelser og gangarealer. Mens de bredde planker egner sig flot til store rum – uden for mange møbler.

Smalle eller brede

Foto: Junckers

#2 Lys eller mørk træsort?

Lyse gulve er flotte og får rummet til at synes større og lysere – mens de mørke ofte giver rummet mere kant og personlighed. Mørke gulve suger dog lyset, så de er bedst til rum med store vinduespartier, og knapt så gode til små rum med kun lidt dagslys.


De lyse gulve skjuler bedste støv og hår fra husdyr, mens de mørke bedst skjuler øvrigt snavs.

Lys eller mørk

Foto: Junckers

#3 Slebet eller råt look?

Det klassiske valg er en overflade, hvor brædderne er slebet helt glatte. Mens det mere rå look, hvor træets årer træder frem, giver et karakteristisk og mere naturligt udseende. De slebne gulve er lettere at rengøre og holde ved lige – til gengæld kan de rå planker slibes, og gulvet kan blive som nyt igen.

Herudover er bør du forholde dig til, om du ønsker et roligt gulv med få knaster og åretegninger, eller et gulv med masser af liv i træets naturlige mønstre. Sidstnævnte egner sig bedst til store rum med god gulvplads.

Slebet eller råt

Foto: Junckers

#4 Budget eller kvalitet?

Som udgangspunkt bør du vælge et kvalitetsgulv, da de er mere hårdfør over for belastninger fra mennesker, husdyr og tunge møbler. På den lange bane kan den dyre løsning derfor vise sig at være den billigste, da gulvet holder i mange år. Omvendt kan det være fornuftigt at vælge et billigere gulv, hvis du overvejer at flytte elle bygge om inden for få år.

Budget eller kvalitet

Foto: Junckers

#5 Fagmand eller gør-det-selv-mand?

Lægning af trægulv er nemt at gå til, hvis du sørger for at forberede dig på, hvordan du bedst går til opgaven. Der findes en række gode råd og retningslinjer for, hvordan du opnår det bedste og mest professionelle resultat. Hvis gulvet skal lægges på strøer, bør du få en professionel gulvlægger til at gøre arbejdet.

Se fx Junckers korte instruktionsvideo

Gørdetselv eller fagmand

Foto: Junckers

februar 15, 2018

Få ny stil i boligen med anderledes nye flader

Foråret nærmer sig og i takt med, at lyset vender tilbage, øges trangen til, at...

juni 17, 2019

Hvilken belægning skal jeg vælge?

Beslutningen om at lægge nye fliser på terrassen eller i indkørslen er blot den første....

juni 27, 2019

Tyverisikring af hjemmet – endda med åbne døre og vinduer

Sikkerhedsgardin SafeRoller sikrer dit hjem mod ubudne gæster, og så kan du endda have vinduer og døre...

molio logo
Book os direkte på Konference.dk
Plannerdays

HUSET MIDDELFART – COPYRIGHT 2016

Cookie politik